Ingredienser
(Giver ca. 5 små pizzaer. OBS: Lang hævetid)
1/4 liter koldt vand
20 g gær
1 tsk sukker
1 tsk salt
1 spsk olivenolie
350 g Tipo 00 mel (+ 150 g)
125 g semolina mel
Sådan gør du
- Hæl det kolde vand i en stor skål (dejen hæver en del) og rør gæren ud. Tilsæt sukkeret.
- Tilsæt herefter 150 g Tipo 00 mel og 125 g semolina mel. Dette røres godt ud til der ikke er flere klumper.
- Tilsæt nu salt og olie og rør videre.
- Herefter tilsættes resten af melet over to omgange.
- Nu skal der æltes! Dejen skal æltes godt igennem i minimum 12 min. for at blive aktiveret. Dette gøres bedst med en god portion håndkraft!
- Dejen skal æltes til den er glat og smidig. Herefter dækkes den til og sættes på køl – gerne natten over eller som minimum et par timer.
- Tag dejen ud og del den i boller af ca. 160 g. Ælt hver bolle ved at folde ind mod mod midten så overfladen bliver pæn og glat.
- Nu skal bollerne hæve på køl i ca. en time. Herefter tages de ud så de ca. har stuetemperatur.
- Nu er de klar til at blive rullet ud, og toppet med dit ynglingsfyld.
Imens du venter på at dejen hæver kan du lave din egen tomatsauce!
No Comments