“Daniel´s The Famous”

17. marts 2015
steg anrettet

Når vi har gæster til spisning i det lille hjem står den ofte på oksecuvette, og det er efterhånden blevet lidt a´la “Daniel´s The Famous”, sammen med den Hjemmerørte Bearnaise Mayoda det er manden i huset, som har lært mig kunsten at kreere en steg, som sidder lige i skabet – hver gang!

Stegen behøver ikke koste en formue for at blive god og have massere af smag. Til denne opskrift har jeg brugt 1,3 kg oksecuvette købt i NETTO til 65 kr, og så er der til ca. 4 personer med en god appetit. Stegen passer mere eller mindre sig selv i ovnen, hvilket giver dig mere tid til at være nærværende overfor dine gæster – og så kan den laves i mange forskellige versioner med netop de krydderier som DU bedst kan lide.

Ingredienser 

4 pers.

  • ca. 1,3 kg oksecuvette
  • 0,5 dl olie
  • 3 fed hvidløg
  • Tørret timian
  • 1 spsk. groft salt
  • Friskkværnet sort peber
  • 1 lille rødløg
  • 1 gulerod

Sådan gør du

  1. Hvis oksecuvetten er vakuumpakket, er det en god ide at tage den ud af pakningen og lad den hvile på køkkenbordet i ca. 15-20 min.
  2. Tænd ovnen på 220 grader.
  3. Skær store sener og evt. fedt af undersiden af stegen. Gem fedtet.
  4. Rids fedtlaget på oversiden af stegen, både vandret og lodret, med en skarp kniv. Sørg for at komme igennem fedtlaget, men ikke igenne kødet. Dette gøres for at fedtet ikke krøller for megt op under stegningen i ovnen, og for at krydderierne kan trænge igennem og give kødet smag.
  5. Skræl og snit hvidløgene. Krydder stegen med salt, peber og timian og gnid det godt ind. Drys med oliven olie og fordel de snittede hvidløg.
  6. Skræl rødløg og guleroden, skær dem i grove stykker og put dem i et ildfast fad. Placer dem sådan at de har nogenlunde samme overflade areal som stegen, da denne skal lægges ovenpå grøntsagerne. Det afskårede fedt lægges også i det ildfaste fad ved grøntsagerne.
  7. Læg oksecuvetten på grøntsagerne og put den i ovnen. Stegen skal først have 15-20 min. ved 220 grader til den er fin lysebrun på toppen, og derefter 35 min ved 130 grader. Bruger du stegetermometer skal det vise 62 grader inden du tager stegen ud, så er den rosa i midten.
  8. Lad den hvile i ca. 15-20 min inden den skæres ud – fra den spidse ende og i en let skrå vinkel på kniven.

stegskåretsteg hel

 

 

 

 

 

 

 

 

TIP: Du kan bruge samme opskrift til en okseculotte, her skal du være opmærksom på udskæringen af kødet, da kødfibrene vender anderledes. Madskribent Maria Meldgaard viser dig her hvordan: Udskæring af okseculotte 

 

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply