Opskrifter

Muffins med hindbær og hvidchokolade

4. april 2015

Saftige og syndige små frækkerter, som smager himmelsk!

Min bedste veninde, som jeg har haft siden folkeskolen, er en bagermester uden lige. Vi deler trangen til søde sager og specielt kage er en af vores favoritter. Jeg har ikke tal på hvor mange hindbærsnitter og banankager vi har delt i årenes løb – hvilket måske også er meget godt!  🙂 Men i hvert fald så er det hende, som bagte disse lækre muffins til mig første gang jeg fik dem. Her kommer min version af dem:

Ingredienser

6 stk. små muffins

  • 30 g smør
  • 1,5 dl sukker
  • 1 æg
  • 2 spsk. skyr
  • 1/2 tsk. bagepulver
  • 1/2 tsk. vaniljesukker
  • 2,5 dl hvedemel
  • 1 håndfuld hindbær
  • 35 g hvid chokolade

Sådan gør du

  1. Tænd ovnen på 190 grader.
  2. Smørret skal være blødt inden de piskes sammen med sukkeret med en håndmixer.
  3. Tilsæt ægget og rør. Tilsæt herefter skyr, bagepulver og vaniljesukker.
  4. Hak chokoladen i tern og kom den i dejen.
  5. Bruger du friske hindbær, så husk at skylle dem grundigt og tjek dem indeni. Frosne hindbær skal koges i 1 min. inden brug. Vend dem i dejen.
  6. Tilsæt melet lidt efter lidt.
  7. Fyld dejen i en smurt muffinsform eller papirforme.
  8. Bag muffinsene i midten af ovnen i ca. 20-25 min.

IMG_5108

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply