Mor´s Nøddetærte med karamel

22. maj 2015
Nøddetærte

Min mor er fantastisk til at bage! En evne, som jeg desværre ikke helt har arvet, men så må jeg jo øve mig noget mere 🙂 Lige siden Mor for første gang serverede denne perfekte nøddetærte, som hun fandt opskriften på i en Rema1000 reklame, er den blevet hendes og ikke deres tærte – og så falder den altid i god jord, vi ELSKER den simpelthen! Før var det pæretærten som scorede flest point, men det er altid godt at udvide sortimentet lidt når man har en stor madglad familie 🙂

Ingredienser

8-10 pers.

Bund

  • 180 g mel
  • 100 g lys rørsukker
  • 1/2 tsk. bagepulver
  • 100 g smeltet smør

Fyld

  • 175 g hasselnødder
  • 1 dåse sødet kondenseret mælk
  • 50 g brun farin
  • 2 spsk. ahornsirup
  • 2 spsk. whisky
  • 1 tsk. vanillesukker

Sådan gør du

  1. Tænd ovnen på 150 grader.
  2. Bland mel, rørsukker og bagepulver. Tilsæt det smeltede smør og rør sammen. Dejen skal være smuldrende.
  3. Smør et tærtefad og fordel dejen heri. Pres den fast over det hele.
  4. Bland den kondenserede mælk med brun farin, ahornsirup, whisky og vanillesukker.
  5. Hæld blandingen i tærtefadet og drys med hasselnødder.
  6. Bag den i midten af ovnen i 60 min.

Server tærten med en god vanilleis eller creme fraiche – velbekomme! 

 

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply